Undervisning
Musikskolen er åben for alle uanset alder, bopæl, skole og tidligere musikerfaring – og tilbyder musikundervisning fra 1. september til 26. juni.
Musikskolen er organiseret som en forening af undervisere, underlagt en bestyrelse bestående af en kontaktlærer og valgte bestyrelsesmedlemmer (forældre).
Paletten af undervisningstilbud afstemmes hvert år efter, hvad der efterspørges blandt musikeleverne. I løbet af undervisningsåret vil lærerne se på muligheder for at arrangere sammenspil.
Ønsker du undervisning i et andet instrument, end det vi lige har på programmet, er du velkommen til at sende en forespørgsel. Så undersøger vi, om dine ønsker kan imødekommes ! Skriv til os på mail adresse bernamus@gmail.com – gerne i god tid inden sæsonstart.
Musikskolens eminente lærere:
ELEKTRONISK MUSIKPRODUKTION, GUITAR (OG/ELLER BAS, rytmisk), KLAVER (rytmisk), MUSIKKARRUSEL OG SAMMENSPIL
Mads Glad Fuglsbjerg
mobil: 31 77 80 15
Underviser onsdag, torsdag og fredag
Elektronisk Musikproduktion: Fra og med 3. klasse
Guitar (rytmisk): Alle klassetrin. OBS: Karl August, der findes andetsteds her på siden, underviser også i guitar (og/eller bas) fra og med 3. klasse
Klaver (rytmisk): Alle klassetrin. OBS: Christian Linde Busk og Tom Moriis, der findes andetsteds her på siden, underviser også i klaver (både rytmisk og klassisk)
Musikkarrusel: Til og med 3. klasse
Sammenspil: Fra og med 3. klasse
Mads er tidligere ansat i Legestuen og er derfor vant til både skolen og det pædagogiske. Han underviser i elektronisk musikproduktion, guitar, klaver, musikkarrusel og sammenspil.
Mads læser Musikvidenskab på Københavns Universitet.
GUITAR (OG/ELLER BAS, rytmisk)
Karl August
mobil: 53 53 80 14, k4rlaugust@gmail.com
Underviser tirsdag og torsdag (Klassetrin: Fra og med 3. klasse. Mads Glad Fuglsbjerg, der findes andetsteds her på siden, underviser alle klassetrin (også mindre elever) i rytmisk guitar og/eller bas)
Karl August er tidligere elev fra Bernadotteskolen og har arbejdet på skolen som pædagogmedhjælper og bl.a undervist i Musik P og Sang. Han har netop færdiggjort sit 2. semester på Akademiet, hvor han er blevet undervist i sangskrivning og arbejder til hverdag med at skrive og performe musik.
Hos Karl August er der både plads til støjende el-guitar, sælsom fingerspil og alt indimellem.
KLARINET, KLAVER (rytmisk og/eller klassisk) SAXOFON, TROMPET, TVÆRFLØJTE og VIOLIN

Christian Linde Busk
mobil: 22 67 64 81, christianbusk@hotmail.com
Underviser flere af ugens dage
Klaver, OBS: Mads Glad Fuglsbjerg og Tom Moriis, der findes andetsteds her på siden, underviser også i klaver.
Christian er uddannet klassisk klarinettist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2006, spiller både klarinet, klaver, saxofon, trompet, tværfløjte og violin samt er bl.a. aktiv udøvende i ensemblet Domino som klassisk klarinettist og solist.
Christian har modtaget undervisning af bl.a. Wenzel Fuchs, soloklarinettist i Berliner Philharmonikerne og Michel Arrignon, professor på National Superior Conservatory of Paris for Music and Dance.
Det musikpædagogiske arbejdsområde er Christians hovedfelt.
Udover sit professionelle virke som instrumentalist er han også dirigent.
Fast ansat på Holbæk Musikskole, Holbæk Garden, R. S. Musikskolen Kvistgård (hvor Christian bl.a. har spillet violin i flere år) og Lollands Musikskoler.
Dirigent for Borgervæbningen i Maribo og grundskolen i Holbæk Garden.
Hjælper gerne alle nye elever med fremskaffelse af instrument.
I undervisningen indgår udover det instrumentale: nodelære, rytmik, hørelære og samspil.
KLAVER (rytmisk og/eller klassisk)
Tom Moriis
mobil: 23 83 24 73, tommoriis@icloud.com
Underviser mandag (Klassetrin: Fra og med 2. klasse. Christian Linde Busk og Mads Glad Fuglsbjerg, der findes andetsteds her på siden, underviser alle klassetrin (også mindre elever) i klaver)
Tom er uddannet på ASU School of Music ( Arizona ). Desuden har han modtaget soloklaverundervisning fra diverse kapaciteter indenfor faget gennem årerne ( Ole Kock Hansen, Jørgen Emborg m.fl. ). Tom har spillet og sunget i bands som Pockets og Kandy Kolored Tangerine, og han er aktiv sangskriver for danske og udenlandske artister. Tom underviser også i sangskrivning på konservatorier, aftenskoler og i KODA-regi.
Om sin undervisning siger Tom: “ Alle elever er forskellige, så jeg tager altid udgangspunkt i den enkelte elevs ønsker og behov”.
SANG og KOR
Maya Overbye Herulf
Mayaoverbye@gmail.com
Underviser flere af ugens dage (ikke onsdag og torsdag)
Maya er uddannet på Los Angeles Music Academy, en bachelor fra Rotterdam Conservatory of Music i Holland (Jazz department), Complete Vocal Institute (Academy og tre-årig certificeret underviser) samt en kandidatuddannelse i pædagogik/didaktik fra Aarhus Universitet. Hun har udgivet musik i Holland på pladeselskabet G-Rex Music, sunget i div. jazz-orkestre i USA og Holland.
Maya er en alsidig sanger og har et stort bankende hjerte for stort set alle genrer fra pop, jazz, latin, country, brasilliansk til opera, rock, heavy metal og musical. Teknisk er Maya en stærk sanger og en underviser, der kan hjælpe med alle de tekniske udfordringer en sanger måtte have.
Maya har en bred underviser-erfaring fra musikskoler, skoler, talentundervisning, masterclasses, kor mv. Mottoet er: ”Be busy making MUSIC!”, dvs. at det vi laver i undervisningen kobles til en samlet oplevelse, der giver mening rent musikalsk. Det er der, i musikken, det sker!
Maya er en stærk akkompagnatør og kan også undervise sangere i akkompagnement samt sangskrivning.
Kor: Til koret tager vi udgangspunkt i noget velkendt, noget sjovt, smukt, vildt, utraditionelt og meget mere – alt sammen med fokus på et stærkt musikalsk fællesskab, hvor man føler, at man hører til. Som elev er man meget velkommen til at byde ind med idéer!
Kor, OBS: Koret er på venteliste og oprettes først, når der er min. 9 tilmeldte.
Sang: Til solosang fokuserer vi på den enkeltes ønsker ift. genre og teknik, men man bliver, som sanger, også udfordret og guidet til videre nysgerrighed på nye genrer. OBS: Sanglektioner kan deles, så f.eks. to elever får undervisning samtidigt. Sig til, hvis det har interesse.
Som tidligere elev på Berna kender Maya ånden på Berna og vil nu gerne bidrage til at føre den gode ånd videre.
Man er meget velkommen til at skrive for mere info!
TROMMER og KEYBOARD
Jeppe Moesgaard
mobil: 27 12 25 28, jeppemusik@gmail.com
Underviser alle hverdage
Jeppe har undervist i trommer og keyboard lige så længe Musikskolen har eksisteret. Han har selv været elev på Bernadotteskolen og kender nok alle. Udover at undervise er han også studiemusiker og har spillet med utallige bands.



